Mandagsdiktet: Kilden

Favorittpoetene mine er flere, og noen ganger glemmes en av dem for en stund. I dag løfter jeg frem en av de glemte jeg brått fant igjen: Danske Pia Tafdrup, vinner av Nordisk Råds Litteraturpris 1999 for samlingen Dronningeporten som dagens dikt er hentet fra. Jeg liker godt hvordan hun beskriver Dronningeporten, i den poetiske bruk av ordet, som en «vej ind i verden også for kvinder» (Noter, s. 175).

Kilden
Jeg skriver for at løfte stenen, for at vække orme,
snegle og andet kryb, skriver for at åbne en forseglet port
til lyset, til vandet og den isblå himmel, en indgang anet,
endnu før den dukkede op i drømmenes irgange.

Hymne og elegi udspringer af et fælles alfabet,
de samme bogstaver breder sig sort som et net af årer
fra hud til hud, mens pennens spids lyser som guldet
i jorden, hvorover stilheden hvælves i en stadig større kuppel.

Som solen spiller på vandet i et flimmer af farver,
er sjælen det hemmelige aftryk, der spejles under det skrevne;
jeg skriver og åbner porten på klem, akkurat
så lille en sprække, at den, der vil se, kan se.

En kilde, der ikke lader sig tømme, løber ud i brønden,
hvor jeg fylder pennen for at lade natten strømme
hen over papiret, den klokke af sne, hvor ordene lyder,
der linje for linje slynger mig nærmere mod min død.

Photo by André Skyaasen

Advertisements
Explore posts in the same categories: Litteratur og språk

Stikkord: , , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s


%d bloggers like this: